SHIF eSport

Hvad: SHIF eSport i CS:GO
Hvem: Spillere i alle aldre (minimumsalder 4. klasse)
Hvor: Skanderup Efterskoles IT & Teknologi-lokaler
Hvornår: Mandage fra kl 16.00 - 18.00
Kontakt: Jens Andersen-Mølgaard
 
SHIF eSport er dit lokale fællesskab for spillere i alle aldre. Vi tilbyder træning, kampe og
turneringer i CS:GO. Træningen er en kombination af spil, fysisk træning og
samarbejde. Vi deltager i kampe og turneringer med andre eSports-foreninger og klubber.
Foreningen har 10 ledige pladser – du skal selv medbringe tastatur,
headset og mus.
 
Med SHIF eSport får du mulighed for:
  • at træne i et stærkt lokalt fællesskab omkring din eSport
  • at styrke dine psykiske, fysiske og sociale kompetencer
  • at træne dine evner i kommunikation og samarbejde
  • at arbejde med dine taktiske og strategiske kompetencer – individuelt og som et hold
  • at styrke dine koncentrations-, koordinations- og reaktionsevner
  • at træne din udholdenhed gennem fysiske aktiviteter og en sundere livsstil
 
Har du lyst til at være med som frivillig ungdomstræner eller hjælper/forældre må du også meget gerne kontakte os. Vi har brug for en bred vifte af kompetencer. Vi vil løbende tilbyde vores trænere DGI Unglederuddannelse og eSport instruktørkursus.
 
COVID19
 
Der er taget hensyn til den nuværende corona-situation i Danmark, og man sidder derfor med min. 1 meters afstand.
Desuden medtænkes de almene hygiene vilkår, og vi vil i klubben løbende følge sundhedsmyndighedernes
retningslinjer for foreninger i Danmark. Har man yderligere spørgsmål i den forbindelse, er man velkommen til at kontakte os.
 
SHIF eSport – en del af holdet!

Rutevejledning